VI FEJRER 10 ÅRS JUBILÆUM!

Gennem 10 år har TRANSLATØRFIRMAET NIRAGLAD.DK leveret professionelle sprogydelser til både private og erhverv.

Firmaet startede i 2006, hvor translatør Nira Glad etablerede hjemmekontor i Charlottenlund. Siden blev det lille hjemmekontor skiftet ud med et kontorfællesskab på Hellerupvej, indtil firmaet flyttede ind til København - først til Vestergade og senest til Toldbodgade. Herfra varetages i dag mange forskelligartede opgaver, såsom sagsbehandling i forbindelse med dansk-franske aktiviteter samt oversættelse og tolkning mellem flere forskellige sprog, herunder engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk m.fl.

Disse aktiviteter varetages til dels af ejer Nira Glad og til dels af flere kompetente underleverandører, der har speciale i særlige fagområder. Desuden har firmaet to medarbejdere tilknyttet, der hjælper til med projektstyring og markedsføring.

Tidligere på året blev Nira Glad edsvoren oversætter ved appelretten i Montpellier, og derfor kan firmaet som en nyhed nu tilbyde bekræftede oversættelser med enten dansk eller fransk stempel​

I firmaet arbejder vi hver dag på at gøre vores kunder tilfredse med vores service og ydelser. Derfor sætter vi stor pris på alle de fine anbefalinger, som vores kunder og samarbejdspartnere sender til os, eksempelvis seneste udtalelse:

”Din assistance er altid meget professionel", Kirsten Aymonier fra Notarkontoret SCP Aymonier i Annecy.

Vi glæder os til de næste 10 år, hvor vi vil gøre vores bedste for at hjælpe endnu flere kunder med forskellige typer af sproglige ydelser.​